Gode historier i Eksportfokus fra UM

baggrund_verdenskort_sand.pngJeg fik forleden dag mit første eksemplar af Eksportfokus fra Eksportrådet under Underrigsministriet i hånden. Nu har jeg også fået kigget i det – og sikker en positiv overraskelse lige fra starten. Jeg kan kun anbefale det til andre.

Jeg var ellers lidt i tvivl – ubegrundet fandt jeg hurtigt ud af – da jeg klikkede ja til at modtage magasinet. Ikke så meget på grund af det faglige indhold. Det forventede jeg ville være i orden. Men ville et fysisk magasin, som er den version jeg abonnerer på, være relevant, opdateret og med et interessant indhold. Jeg læser næsten ikke fysiske aviser og lignende publikationer længere. Alt kommer ind via RSS feeds og Twitter på mobilen. Men Eksportfokus er tiden og papiret værd – og så er det gratis. Men det havde også være pengene værd i givet fald.

Og hvorfor kan jeg så lide det. Ganske enkelt: indholdet! “Content is king” hedder det på nettet i dag hvis google og dine brugere skal være tilfredse. Det passer lige i øjet for mig. Jeg læser mange forskellige historier om en række emner online – og lidt færre offline. Og dér skal indholdet være interessant, ellers får jeg kun læst de første par linjer.

Det lever Eksportfokus fint op til. Det er i bund og grund en samling positive historier om eksportsucceser og interessante markeder. Og jeg er vild med positive historier – dem er der for få af i mediebilledet . I Eksportfokus er det specielt de lidt længere feature og interview orienterede artikler som har fanget min interesse. Jeg havde forventet blot at skimme magasinet lidt hurtigt til at starte med, men kunne ikke undlade at læse et par at artiklerne til enden med det samme. Det var fedt.

Jeg er naturligvis klar over, at jeg også er udsat for en grad af manipulation. Eksportfokus er en del af Eksportrådet og UMs kommunikation med deres omverden. Det skal sælge dem og deres arbejde til os borgere og virksomheder. Så naurligvis er det de positive historier, der er fundet frem. Men det er også i orden. Jeg forventer ikke dybdeborende journalistik fra en virksomhed. Jeg er derimod glad for at høre de gode historier – og så skal jeg nok selv sørge for at have de kritiske briller ved hånden.

Jeg kan derfor anbefale, at hoppe ind på Eksportrådets webside og klik jer frem til Eksportfokus. Det kan både fås som fysisk magasin og som online publikation. I kan glæde jer!

Udgivet af

Mads Møller

Selvstændig økonomisk konsulent (cand. polit) der kan synliggøre din virksomhed gennem en analytisk og strategisk tilgang til kommunikation og online marketing. Savner du styring af økonomi og administration, er der også hjælp at hente hos MadsM Consult.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Løs regneopgaven og vis du er et menneske * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.