Det er jo egentlig helt lige til. Skal man åbne en forretning – offline som online – så skal man opføre sig anstændigt og behandle sine kunder ordentligt. Ellers kommer de ikke igen og vil tale dårligt om dig og din forretning.
Men har man nu verdens bedste produkter eller tjenesteydelser – og det har man jo – og vil man bare gerne ud over rampen med dem, så har man måske ikke styr på alle detajlerne i love og regler. Desværre er verden jo ikke så simpel, at man blot kan opføre sig ordentligt og så være på sikker kurs. Love og regler er ofte en tand mere kompliserede.
Men inden man styrter ned til advokaten, som sagtens kan være en god investering senere, så kan man starte med at kigge i E-handelsloven. Det er et godt første skridt at tage for at se, hvad man skal være opmærksom på vedr. fx online markedsføring mv.
Lige efter man har kigget på lovens ord, så er det en rigtig god idé, at skaffe sig et indblik i hvordan loven fortolkes. Her er Iværksættersitet Amino og dens ekspertbloggere det oplagte sted at gå hen. Her er virkelig mange gode råd at finde.
Andre interessante steder at kigge efter regler for e-handel og fortolkninger af disse er FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel) og fra en forbruger synsvinkel E-mærket og Post Danmarks side God E-handel.
Så det gælder da bare om at komme i gang med læsningen og med at sælge dine produkter!